Onsdag den 28. marts

vågnede jeg tidligt om morgenen, eller tidligere end jeg plejer, p.gr. af spænding før rejsen.
Jeg skyndte mig at tage hen på kontoret, hvor jeg havde forskelligt at ordne inden afrejsen og på vejen fik jeg betalt huslejen og vekslet nogle checks. Efter at have ordnet mine papirer, købte jeg lidt ind og nåede at se på lidt tøj inden jeg tog til Tajrish for at mødes med Tooba. Hun havde sin veninde Elahe med, og sammen tog vi så til Darvand og spiste en hyggelig frokost med vandpibe til, og bagefter tog jeg så hjem for at pakke. Da jeg ikke havde fået afklaring på, om jeg skulle have linned med, pakkede jeg også sovepose og håndklæde, men det hele kunne fint være i min rejsetaske og rygsæk. Amir kom og fik nøglen og så kørte jeg af sted med taxi mod hovedbanegården og nåede frem i god tid. Der var både kontrol af billet og ID (mit pas skulle stemples på politikontoret!) inden jeg fik adgang til afgangshallen. Der var mange ventende og de fleste skulle nok med samme tog som jeg. Så annonceredes spornummeret, og jeg bevægede mig ned på spor 6, hvor fint uniformerede mænd tog imod og viste vej. Jeg skulle være på plads 6 i vogn 2 og her indfandt sig også to andre kvinder, en yngre med sin lille datter og en ældre. Der var dækket op med the, kiks og kolde drikke, så man følte sig velkommen. Toget satte i gang præcis på minutten, kl. 18.20, men desværre var det blevet for mørkt udenfor til at fotografere. I øvrigt virkede toget meget rent, omend gammelt og slidt. Stewarden kom og sagde, at vi skulle drikke vores the inden de ryddede klapbordene før middagen, og tog så vores bestillinger. Jeg drak the og spiste citronkiks og kiggede ud i mørket. Tehrans lys blev fjernere og fjernere og nu var jeg på vej! Jeg faldt i snak med de to kvinder. Den ene var fra Rasht og via en omvej til Tehran på vej til Mashhad. Den anden var fra Tehran. Begge skulle på ferie. Klokken ni kom de med maden: bygsuppe og kyllingekebab, begge af væsentligt dårligere kvalitet end den flymad, man plejer at få. Men det var til at blive mæt af, og da der var ryddet op, fik vi udleveret lagener og redte op for natten. Jeg lagde mig til at sove i den øverste køje ved 22-tiden.